3. maj 2023

Askespredning til søs

Del på:

Askespredning – et sidste farvel

Når nogen går bort, er der en lang tradition for at tage afsked i form af en kirkelig begravelse, men askespredning har længe været et værdsat alternativ. I de seneste år er askespredning blevet anvendt i stadigt højere grad af danskere, der ønsker at tage afsked med en afdød i naturlige omgivelser. Der er mange forskellige grunde til, at nogen vælger askespredning fremfor en mere traditionel begravelsesceremoni, og hvis du eller en, du har nær, selv overvejer at få jeres aske spredt, kan I her læse mere om reglerne bag. I kan også læse mere om, hvor man oftest spreder aske, og hvad der driver folk til at vælge dette sidste farvel.

 

Askespredning til søs eller i skoven

Langt de fleste vælger at sprede aske over det åbne hav. Det gør man for at give den afdøde tilbage til naturen, der er et sted, som for altid vil emme af liv, og som kan bære afdødes aske til både nær og fjern. Det er i nogle tilfælde også en ode til afdøde, der måske selv holdt særligt meget af naturen, eller som nød at sejle og rejse, hvorfor de selv har haft et ønske om at blive lagt til hvile et sted, som de holdt meget af. Det skal dog bemærkes, at selvom mange også ønsker at foretage askespredning i naturen, er dette ikke lovligt. I kan derimod vælge en skovbegravelsesplads, hvis I har et særligt ønske om at befinde jer i skoven. Askespredning til søs såvel som en urnebegravelse i skoven er eksempler på en unik afskedsceremoni, der ikke er bundet op på nogen religiøsitet eller trosretning, og som kan foregå på jeres og afdødes egne præmisser.

 

Her kan I gå hen og mindes afdøde

Hvis afdøde i sin sidste vilje har udtrykt et ønske for askespredning, kan pårørende i nogle tilfælde stå tilbage med et ønske om, at de havde et mere fast sted at mindes, som man fx får med et gravsted. Dette har de danske kirkegårde bemærket, og derfor er de nu begyndt at tilbyde, at man kan få en mindesten på kirkegården, der indeholder koordinaterne for, hvor afdødes aske blev spredt. På den måde får afdøde sit ønske opfyldt, mens I som pårørende også får en fast mindeplade, som I kan besøge og udsmykke til højtider.

 

Dette er reglerne for askespredning

Det har før i tiden været ret så svært at få askespredning godkendt hos Kirkeministeriet. Tidligere skulle man have sendt dokumentation og en ansøgning om tilladelse, der så skulle endeligt godkendes, før man kunne få lov at få spredt sin aske. I dag er det blevet nemmere, og nu er det eneste, der kræves for at få tilladelse, at afdøde har leveret et mundtligt eller skriftligt ønske om askespredning. Det er dertil også muligt som pårørende at søge om dispensation, hvis afdøde ikke nåede at få skrevet sit ønske ned. Hvis I har et ønske om at foretage askespredningen til søs, skal I være mindst 200 meter fra land, og det er derfor kun muligt fra et skib eller en båd.