30. maj 2023

Sådan planlægger du en personlig og meningsfuld begravelse

Del på:

Lokation og ceremoni

Transport, ceremoni og sted. Der er mange elementer, der skal sammenflettes under planlægningen af en begravelse. Når I skal vælge sted, bør I overveje, hvilke krav I har til ceremonien. Skal afskeden rumme mange mennesker i en kirke, eller skal begravelsen være mere intim i et kapel? Der findes mange måder at holde en begravelse på - og derfor er det væsentligt, at I vælger den løsning, der passer bedst til jer og afdøde. I kan både holde en traditionel ceremoni eller finde alternative muligheder. At planlægge en begravelse kan være en udfordrende tid, men med lidt tid og omtanke kan man planlægge en smuk ceremoni til ære for afdøde sammen med en pålidelig og erfaren bedemand.

 

Inkludering af personlige elementer

For at skabe en meningsfuld begravelse i afdødes ånd vælger mange at inkludere personlige historier og anekdoter i ceremonien. Dette kan både være med til at bløde stemningen op og skabe et unikt minde. Man kan eksempelvis udvælge et stykke musik, oplæse poesi eller inddrage andre kulturelle elementer. Herudover kan fremvisning af billeder, videoer og andre minder under ceremonien også være med til at gøre begravelsen meningsfuld. I tæt samspil med præsten og en bedemand kan I sætte et personligt præg på den sidste rejse.

 

En mindeværdig reception

Efter ceremonien samles man som regel til et let frokostbord eller en kop kaffe. Her er der mulighed for at udveksle minder og sørge sammen. Der er mange måder at holde reception på. Af den grund er det væsentligt, at I vælger den løsning, der skaber mest værdi for jer som pårørende. Dette kan I søge råd om hos en bedemand. Skal receptionen være intim, kan et kagebord og en hyggelig stemning i hjemmet være nok. Man kan også vælge at holde reception på en restaurant eller inkorporere aktiviteter og temaer under receptionen, der minder om den afdøde.