Pårørende
Som pårørende skal der være plads til at sørge
Pårørende
Sorgen ved det sidste farvel
At sige et endeligt farvel kan være en voldsom oplevelse, og for mange en begivenhed, der sætter sig dybt. Uanset om det er forventet, at den afdøde skal have fred eller om det er en tragisk ulykke, så er den sidste afsked en ulykkelig situation.
Sorgen, der rammer i forbindelse med en afsked, kan være overvældende, og den kan vise sig i mange forskellige former og afskygninger. Det vigtigste, vi kan gøre, er at respektere de forskellige måder, som sorgen kommer til udtryk på hos vores nære.
Nogen har behov for at være nyttige og praktiske, mens andre finder trøst i gråden. Nogen har behov for at mindes alle de gode stunder, mens andre gerne vil blive i sorgen. Det er vigtigt at huske på, at der ikke er nogen forkert måde at sørge på, men der er mange rigtige måder.
Husk at søge hjælp
Sorg skal have tid. Sorgen kommer til udtryk på mange måder, og den skal have tid til at bundfælde efter den sidste afsked. Men sorgen må ikke overtage vores liv eller vores hverdag. Der kommer en dag, hvor vi skal tilbage til hverdagen, og her skal sorgen kunne håndteres. Mange finder hjælp i at snakke med venner og familie, men i visse situationer kan der være behov for et større perspektiv.
Finder du det svært at håndtere sorgen sammen med hverdagen, kan du søge professionel hjælp, eventuelt hos en psykolog eller terapeut. Det er vigtigt, at vi er klar over, at det ikke er forkert at søge hjælp, men at den hjælp vi kan få, kan hjælpe os med at slutte fred med den nye hverdag, der venter os.
Her på siden kan du finde inspiration og information om, hvordan eller hvor du kan søge hjælp til at komme igennem sorgen med professionel hjælp.